Vores historie

Taarbæk Sejlklubs historie

 

Det startede i gymnastiksalen. Taarbæk Sejlklub så dagens lys den 24 januar 1939.

 

Citat af: "Et nytaarsbrev fra Taarbæk" fra januar 1939 til Lyngby-Taarbæk bladet:

 

"Før julen efterlyste en beboer nyheder og fremskridt i vores lille sundflække. I vinter er der virkelig sket noget. De unge har samlet sig om den nærliggende opgave, at dyrke gymnastikken, og der er nu tømret et stærkt gymnastikhold sammen, der Mandag og Onsdag aften (20½ - 21½) til egen gavn og glæde slider bravt i det på Taarbæk skole, under kommando af Officiant Lomholdt-Hansen.

 

En udløber af gymnastikken er nu den ganske nye Taarbæk Sejlklub, som blev stiftet ved juletid, og nu den 24 januar kl. 20 holder konstituerende generalforsamling på Taarbæk Kro.

Der har allerede tegnet sig et halvt hundrede medlemmer, og ideen faar ganske sikkert samme store success som gymnastikken.

 

Sejlklubben vil afgjort sætte sit præg paa livet i byen og på havnen, idet der i saisonen hver uge vil blive afholdt kapsejladser på havnen, og de unge i øvrigt har sat sig store maal i retning af anskaffelse af øvelsesbaade, afholdelse af selskabelige sammenkomster og lign.

 

Endvidere vil klubben varetage baadejernes interesser, og haaber ved den forestående ombygning af havnen, at kunne være med til "gennemførelse af forbedringer, der kan fremme sporten i Taarbæk Havn".

Initiativtagerne til oprettelsen af Taarbæk Sejlklub var købmanden (Søren), Poul (ICO) Hansen, Poul (Lady) Broen, Poul (Krølle) Jensen og broderen Carl Johan, Poul Bob, Svend Erik Petersen, Erik Bendsen, Otto Nielsen (Bageren) m.fl.

 

Den første Bestyrelse

 

Klubbens første bestyrelse blev valgt på den konstituerende generalforsamling den 24. januar 1939, og kom til at bestå af følgende:

 

- V. A. Olsen (formand)

- William Lund (næstformand)

- V. Kastbjerg (kasserer)

- E. Christiansen (menigt medlem)

- Poul Broen (revisor)

- Harry Nielsen (juniorrepræsentant)

 

Afstemning om klubstander

 

En vigtig ting var herefter at få valgt en klubstander. Ca 50 udkast havde man at vælge imellem. Valget faldt - efter mange afstemninger - på en hvid firkantet dug med 3 blå bølgelinier. Den Kgl. Porcelains-fabrik beklagede dog vort valg heraf, og man besluttede fra sejlklubbens side, at finde en anden stander.

Man enedes herefter om vores nuværende stander, som vi alle kan være stolte af. Den er tegnet af Preben Nellemann.

 

Standerhejsning

 

Standeren gik første gang til tops søndag den 14. maj kl 14.00, og det fejrede man bagefter med vin og kransekage. Som gæster havde man inviteret Overlæreren og Skovridder Løvdal samt Skovshoved Sejlklub og formanden for havnen, Hr. Sørensen, Skovvej 11.

For sæsonen 1939 havde man planlagt at afholde 12 aftenmatcher på mandage eller tirsdage for kølbåde og joller i samarbejde med Skovshoved Sejlklub. Man skulle sejle i følgende både: Nordiske krydsere, NL-både og Dinghy-joller.

 

Øvelsesbåd og samlingssted ønskes

 

Ved generalforsamlingen den 29 November 1939 kom vores senere hen så navnkundige og mangeårige formand Christian Nielsen ind i bestyrelsen.

Bestyrelsen koncentrerede sig i de første leveår om anskaffelse af den første øvelsesbåd, og et lokale til samlingssted for klubbens medlemmer samt redskabs- og masteskure.

Kontingentindtægten på årsbasis lå dengang op mod et tusinde kroner - der var ca. 78 medlemmer - og efter klubbens første halve leveår, var formuen på 446 kr., hvoraf ca. 200 kr. var reserveret bådfonden. Man afholdt bla. filmaftener for at skaffe penge til bådfonden, ligesom man f.eks. lod male et maleri af havnen og den gamle kro, som man solgte på lodsedler. Ja, man gik på med krum hals.

 

Tilladelse til aftenmatcher

 

Så kom desværre krigen og lagde sin klamme hånd på aktiviteterne. I begyndelsen fik man dog en sejltilladelse i stand, således at man kunne afholde aftenmatcher, og iøvrigt sejle på begrænset område.

I krigens første år blev der trods alt afholdt 9 aftenmatcher med god tilslutning også fra Skovshoved Sejlklubs side. I alt startede 93 både, og dette til trods af Dinghy-bådenes manglende deltagelse.

 

Juniorbåd for 1.250 kr.

 

Klubbens første juniorbåd - J 42 - SNIP - blev i 1941 indkøbt på Aarhus Yachtværft for 1.250 kr. Inklusive transport og assurance kom den til at koste 1.400 kr.

Dette beløb blev betalt med 1.000 kr. af klubbens kasse og resten var indskud fra interesserede.

Hr. Kaptajn Jørgensen havde påtaget sig ledelse af juniorafdelingen, ligesom han forestod

navigations- og tovværkskursus. Næstformand i juniorudvalget var Ib Trock Jansen.

 

12 aktive juniorer

 

Man havde i 1941 endnu ikke kvalificerede unge førere, hvorfor 4 unge medlemmer af seniorafdelingen stillede sig til disposition, og sejlede hver 2 aftener om ugen med 2 hold på hver 2 eller 3 juniorer. Med de ca. 12 aktive medlemmer, juniorafdelingen bestod af, betød dette, at hvert medlem kom til at sejle 2 aftener om ugen. Om dagen importerede man lejlighedsvis førere fra Hellerup. Allerede det første år havde man en del havaridage på grund af en knækket mast. Masten knækkede ved en kølhaling, og blev klubben en dyr historie, da Assurancen på grund af uheldets karakter kun gik med til at betale halvdelen af udgiften til den nye mast.

Klubbens anden juniorbåd, SNAP - J 56, der blev bygget hos bådebygger Petersen i Nyborg, blev købt for 1.800 kr.

 

Sejlads på Sundet forbydes

 

Sæsonen 1942 fik en brat afslutning den 29. august, da al sejlads blev forbudt, og der var hermed lukket for efterårssæsonens aktiviteter. Taarbæk Sejlklub havde i 1944 37 aktive og 23 passive medlemmer samt 34 juniorer. I 1944 flyttede man de 2 juniorbåde til Furesøen, formedelst 75 kr. pr. båd. Dette skete, fordi man ikke fik tilladelse til at sætte bådene i vandet i Øresund. Man gjorde det af 3 grunde: Dels for at søge at opretholde nogen træningssejlads, dels for at bevare bådene så godt som muligt (det er ikke sundt at stå på land på havnepladsen i den varme sommertid), og endelig fandt man, at bådene ville stå betydeligt sikrere ved Furesøen end på havnepladsen i Taarbæk. Også vore naboklubber kom til: Skovshoved, Hellerup og KDY.

 

Langt til Furesøen

 

Nogen regelmæssig træningssejlads blev dog ikke gennemført - afstandene var jo lange og forholdene vanskelige. Bådene blev transporteret på Christians (CHR. Nielsen, selvfølgelig) kulvogn. Christian var dengang næstformand.

Bådene overvintrede ved furesøen, men blev naturligvis hjembragt, da befrielsen kom den 5. maj.

Man måtte imidlertid væbne sig med tålmodighed, idet man af frygt for miner først fik tilladelse til at sejle ca 1½ måned senere.

 

Endnu en juniorbåd

 

Efter en vis udtynding i juniorernes rækker under krigen, kom juniorafdelingen meget hurtigt (og allerede i 1945) på fuld styrke igen. Dette bragte tanken hen på anskaffelse af endnu en båd, ikke alene til brug for juniorerne, men også nok så meget til de unge seniorer, der ikke havde noget at sejle i.

Man manglede til stadighed et klubhus, så al aktivitet foregik enten i Christians kælder eller - den mere selskabelige del - på kroen.

 

Havnefest med overskud

 

På havnebestyrelsens foranledning arrangerede man i 1946 en havnefest - sejlklubben og havnen i fællesskab. Det var en stor succes, og overskuddet blev efter forudgående aftale delt med 1/3 til havnen og 2/3 til sejlklubben. Sejlklubbens nettooverskud androg kr. 1.583,61. Ja omregnet i 2000 kroner kunne det godt være, at man skulle gøre det igen.

I forbindelse med havnefesten var der kapsejlads for krydsere, juniorbåde og dinghies.

I august måned - om aftenen over 10 dage - gennemførte man de årlige seniormesterskabssejladser. Det foregik i vore egne og Skovshoved Sejlklubs juniorbåde. Efter en hård fight mellem Poul Broen og Børge Jacobi vandt sidstnævnte mesterskabet i 1946.

 

Juniorafdelingen vokser

 

Klubbens tredie juniorbåd - J 81 - SNUDE - købes i Odense i 1947. Båden kom hjem for egne sejl, og dette oven i købet på standerhejsningsdagen den 18 maj. På dette tidspunkt var der i juniorafdelingen 62 juniorer, heraf 12 aktive førere.

I 1949 rundede Taarbæk Sejlklub sit første tiår og fortsat med klubbens første formand, V. A. Olsen, som formand. Det var trods megen ihærdighed ikke lykkedes at få et klubhus, men man lå på dette tidspunkt i forhandlinger med kommunen. Man tænkte sig et klubhus beliggende foran skolen på kommunens plads. Der skulle dog gå endnu ni år, inden ønsket om et klubhus blev opfyldt. Man var således stadigvæk henvist til kroens faciliteter - og så var Christians kælder jo fortsat et yndet samlingssted, især blandt de unge.

 

10 års fødselsdag

 

Klubbens 10 års fødelsdag fejrede man ved at udsende et fødselsdagsskrift til medlemmerne på dagen den 24 januar, og med middag på Taarbæk Kro i forbindelse med standerhejsningen den 15. Maj. I denne forbindelse blev formanden, V. A. Olsen, udnævnt til æresmedlem.

Som et ganske festligt islæt blev der, efter at standeren var sat, søsat en juniorbåd. Det var den ene af de to juniorbåde, som de 2 juniorer Henning Schuldt og Finn Sølling-Jørgensen havde bygget til sig selv.

Ole Monty og Knud Pheiffer leverede aftenens underholdning. I forbindelse med havnefesten den 30. og 31. juli afholdtes som vanligt også en kapsejlads. 65 både startede, især gjorde juniorbådene sig bemærket, idet ikke mindre end 28 både startede - "vel nok den største juniorbådsstart i mange år her i landet".

Taarbæk Sejlklub udskiftede iøvrigt i 1949 den ene juniorbåd J56, med J 60, som man købte af Skovshoved Sejlklub formedelst 2.200 kr.

Vinder af årets seniormesterskab blev Ib Trock-Jansen.

 

Ny formand

 

Ved generalforsamlingen den 3. Maj 1950 trådte blikkenslagermester Viggo Olsen tilbage som formand, og blev afløst af Christian Nielsen. Bestyrelsen bestod herefter af: Christian Nielsen (Formand), Poul Lindemark (Næstformand), Mogens Köhl (Sekretær), Poul Broen (Kasser), Ole Ring og Knud Hartvig-Andersen. Frank Christensen og Søren Vittov blev bestyrelsessuppleanter, Børge Jacobi blev revisor og endelig blev Jørgen Rudolph revisorsuppleant.

 

Storhedstiden

 

Efter det første - på trods af krigen - godt overståede tiår, fortsatte klubbens aktiviteter i meget fin stil.

På kapsejladsbanerne, hvor man nok må sige at Taarbæk Sejlklub havde sin storhedstid i 50erne og 60erne, dominerede man i 50erne i Nordisk Krydser klassen, Folkebådsklassen og juniorbådsklassen. I 60erne havde man skiftet de Nordiske Krydsere ud med LA-krydsere, hvor man ligeledes gjorde sig fint gældende, hvilket stadigvæk gjalt i Folkebådsklassen og juniorbådsklassen.

Taarbæk Sejlklub vandt bl.a. Larchmont sejladserne i 1957.

Samme år modtog vi F.I.L.´s vandrepræmie for det bedste sportsresultat.

I 1958 og i 1960 stod Taarbæk Sejlklub for arrangementet af Larchmont sejladserne.

Indbudt i 1958 var følgende klubber:

H.A.S., Rungsted, Skovshoved, Hellerup, Sundet, K.A.S., Frem, K.D.Y., Sundby, Enigheden, Kastrup og Søværnet.

Dommerkomite var: Overdommer O. Rask-Olsen, K.D.Y., Kaj Henriksen, Skovshoved, Laurits Andersen, Frem, N. Hem-Jensen, K.A.S. samt Alex Jensen, T.S.

Man arrangerede fortsat havnefester, karnevaller, andespil o.l. for at skaffe penge til klubkassen.

 

Klubhus - endelig

 

Langt om længe skete det så - i 1958 - at vi fik vores første, hårdt tiltrængte klubhus - det var den gamle skolebarak. 19 års eksistens uden klubhus, det har ikke været så let. Etableringen af klubhuset kostede 7.000 kr., og nu skulle klubbens aktiviteter selvfølgelig foregå i klubhuset. Indvielsen fandt sted lørdag den 23. august.

 

De første 25 år

 

I 1964 fejrede vi vort 25 års jubilæum. Dte fejrede man ved et meget stort jubilæumsstævne samt festmiddag på Bellevue Strandhotel med ca. 350 deltagere. I anledning af jubilæet forærede Carlsberg os en ny juniorbåd.

I 1965 gik Christian af som formand og han blev afløst af Poul Lindemark.

 

Vi flytter på havnen

 

I 1965 fik vi så overladt vores nuværende klubhus af kommunen. Vi modtog det som det var, og fik et beløb til rådighed til istandsættelse og ændringer.

Der blev ydet en utrolig indsats af medlemmerne i vinteren 1965/66. Man gik i gang 1. december og klubhuset stod klar den efterfølgende april til indvielse og standerhejsning.

Man havde regnet ud, at klubbens medlemmer lagde ca. 10.000 arbejdstimer i ombygningen. Det var fint organiseret, hvad en sådan entreprise naturligvis må være.

Man arbejdede hver mandag og onsdag aften samt hver weekend. Pigerne kom med madder og øl kl. 22.00 - 22.30.

 

Olympisk sølvmedalje

 

Men vi gjorde os stadigvæk fint gældende på kapsejladsbanerne. I 1968 skænkede Lyngby-Taarbæk kiómmune os midler til en ny båd i juniorafdelingen (det blev en yngling) som tak for en Olympisk sølvmedalje vundet i drageklassen ved Olympiaden i Mexico. Legeledes fik vi ved F.I.L.´s medlemsmøde samme år af sparekassedirektør Lassen fra Lyngby overragt en check på 2.000 kr. til klubbens juniorafdeling, fordi klubben havde deltaget ved Olympiaden.

 

Ynglinge tiden

 

1968 var også året hvor Dansk Sejlunion luftede tanken om en erstatning for juniorbåden. Som de fleste vil vide stod valget mellem 606éren og Ynglingen. Taarbæk Sejlklub valgte Ynglingen, og allerede i 1960 solgte man 2 juniorbåde og anskaffede i stedet Ynglinge.

I 1970 blev jollehavnen endelig overdraget til sejlklubbens administration.

Den havde på dette tidspunkt gennemgået en større ombygning.

 

Guldpokalsejladser

 

Det var også i 1970, at Taarbæk Sejlklub afholdt sin vel nok største kapsejlads til dato, nemlig guldpokalsejladserne for Nordiske Folkebåde. Guldpokalen var i 1964 og 1966 blevet hjembragt til Taarbæk - af Peter Michael Laursen, Michael Laursen samt Poul Jensen (Krølle).

Taarbæk Sejlklub var den første danske sejlklub, der vandt guldpokalsejladserne.

Stævnet blev en stor succes. Vinder blev brødrene Hjort. Peter Michael blev nr. 2.

 

Juniorbådenes tid er forbi

 

I 1971 giver bestyrelsen tilladelse til, at klubbens to sidste juniorbåde søges solgt.

I 1972 har vi 72 juniore og 4 Ynglinge - der ytres ønske om anskaffelse af yderligere en Yngling.

Det var således slut med en god epoke - aldrig har man vist haft en så god øvelsesbåd som juniorbåden for de unge.

 

Damekapsejlads

 

Taarbæk Sejlklub har stort set gennem hele sin levetid afholdt et weekendstævne sidst på sommeren.

I 1960erne indførte man damekapsejladsen om lørdagen, som i mange år skabte stor tilslutning.

I 1974 introducerede man så Inshore-sejlads i forbindelse med Taarbækstævnet med start lørdag aften.

 

I 1976 arrangerede Taarbæk Sejlklub World Cup for Ynglinge.

Nok et stort arrangement, som klappede perfekt. Et arrangement som prægede hele byens liv.

 

I 1982 arrangerede vi Nordisk Mesterskab for Kølbådsjuniorer, og i 1986 afholdt vi Nationalt Dansk Mesterskab for damer i Ynglinge. Vores egen Mette Carlsen havde året forinden vundet mesterskabet første gang. Der sejledes om Guldynglingen, og Mette & Co vandt igen.

 

Sejlklub i Taarbæk

 

I Taarbæk har en kreds af yngre sejlsportsmænd i vinter startet "Taarbæk Sejlklub". Klubbens foreløbige program for sommeren er:

 

- Standerhejsning Søndag den 14. Maj kl. 14 paa Taarbæk Havn, hvor klubbens stander hejses.

- Aftenmatcher med Start fra Taarbæk Havn hver Mandag kl. 19, første gang den 12 Juni, sommeren igennem. Aftenmatcherne er aabne for Medlemmer af alle sejlklubber.

 

Henvendelser skal til Klubbens Sekretær, cand. pharm. Kastberg-Kristensen, Taarbæk Apothek, Taarbæk pr. Klampenborg.

 

Notits i Dansk Sejlerblad

5. maj 1939.

Tæt på Øresund

 

Sejlklubbens histore

fra 1939 og til 2014.

 

75 års historie omdelt til alle husstande i Taarbæk.

 

Taarbæk Sejlklub - Havnevej 6 - 2930 Klampenborg cvr: 16 46 62 12 Webmaster: Thomas Thue