Taarbæk Sejlklub
Seniorskolen
I Taarbæk Sejlklubs Seniorskole tilbyder vi sejladsundervisning til voksne. I 2015 indkøbte klubben to J/80'ere til Seniorskolen som udskiftning af de ældre H-både.
Som medlem af Taarbæk Sejlklubs Seniorskole har du/I mulighed for at modtage ugentlig undervisning i sejlads i løbet af sommersæsonen.
Den praktiske del af al undervisning starter omkring marts med bådklargøring af Seniorskolens J/80'ere. Det er obligatorisk at deltage i klargøringen, da dette også er en del af sejlundervisningen. Ligeledes forventes det, at du/I også deltager i afrigningen, når sæsonen er slut i oktober.
Om vinteren kan du/I som medlem af seniorskolen deltage i navigationsundervisning som koster cirka 200 kr. til materialer.
Undervisningen er rettet mod, at du til sidst kan erhverve Søfartsstyrelsens duelighedsbevis.
Den ugentlige undervisning udføres af frivillige medlemmer (fører), som allerede har Søfartsstyrelsens duelighedsbevis. Det forventes også, at du som uddannet fører er villige til at undervise elever i seniorskolen. Som aktiv fører har du mulighed til at låne bådene til privat tur- og kapsejlads uden yderligere beregning.
Vil du vide mere om Seniorskolen, kan du kontakte seniorskoleledere Claus Klein-Ipsen på 26306050 eller Casper Strunge på tlf. 23960267 eller på senior@taarbaek-sejlklub.dk
Du kan lære at sejle, til den laveste pris.
Kr. 1.200 pr. år
+ aktivt medlemskab
Vil du vide mere om J/80'eren kan du besøge Dansk J/80 klubs hjemmeside her.
Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | Lørdag | Søndag | |
J/80 | Aftenmatch 18.00-21.30 | Sejltime 17.30-20.00 | Sejltime 17.30-20.00 | Sejltime 17.30-20.00 | Mulighed for lån af båd | Mulighed for lån af båd | Mulighed for lån af båd |